Lys over Lolland har besluttet at springe et år over og først gennemføre vores kunstfestival i 2023. 

Det er med beklagelse vi har taget den beslutning, men besværlighederne med Corona nedlukninger i efteråret har spændt ben for at besøge og engagerer kunstnere fra ind og udland, og da det er i de sene efterårsmåneder vi får aftalerne på plads, har det være umuligt at få programmet til at lykkedes. Værkerne i vores kunstudstilling er overvejende kunstværker, der bliver skabt til Lys over Lolland, så det er en proces der ikke kan gennemføres på få måneder.

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og vi vil bruge pausen til at videreudvikle overraskende og nyskabende kunstoplevelser, og glæder os meget til at præsenterer et spændende Lys over Lolland i 2023.

På glædelig gensyn i 2023.

Fejringen af Lys over Lollands jubilæum i 2020 er aflyst – vi vender tilbage i 2021.

Vi havde virkelig glædet os til at præsentere vores store flotte jubilæumsprogram i år, men på grund af den hidtil usete situation omkring Corona pandemien og regeringens forlængelse af forsamlingsforbuddet, står det nu desværre klart, at det ikke er muligt. Sikkerheden for vores kunstnere, gæster, personale og frivillige er vores første prioritet, derfor respekterer og forstår vi myndighedernes beslutning. En udsættelse til senere på året er desværre ikke en mulighed, idet gæstekunstnere fra mange lande er inviteret med til årets udstilling og det er derfor ikke kun forholdende i Danmark vi skal forholde os til.

Vi ser derfor frem til i stedet at præsentere vores spændende program i 2021, fra d. 20. – 29. august på Saxkjøbing Sukkerfabrik. På gensyn. 

Med venlig hilsen
Kunstnerisk leder
Susanne Grue Jørgensen  

Our big anniversary celebration in 2020 has been canceled – we will return in 2021.

We have really been looking forward showing you our great anniversary program, but due to the extraordinary situation surrounding the Corona pandemic and the government’s extension of the Assembly ban, it is now sadly clear, that this is no longer possible.

The safety of our artists, guests, staff and volunteers is our first priority, therefore we respect and understand the decision of the authorities. Rescheduling to later in the year is unfortunately not an option. Instead we are looking forward to present our exciting program to you in 2021, from the 20th – 29th August at Saxkjøbing Sukkerfabrik

Kunstnerisk leder Susanne Grue Jørgensen har netop modtaget en flot hæderspris af Østifterne. Begrundelsen for prisen er: Vi har vægtet din store indsats for at bringe kunsten til Lolland Falster og dit arbejde for at give Lys over Lolland festivalens deltagere unikke og fantastiske kunstoplevelser højt, desuden har du som lokal ildsjæl gjort en positiv forskel for mange mennesker gennem rigtig mange år. Med prisen følger 25.000 kr. 

Prisen overrækkes til Susanne Grue Jørgensen af Østifternes delegerede, Jens-Christian Bay.

Vi er stolte af for 19. år i træk at kunne præsentere et spækket program for kulturinteresserede. I år med et ganske spektakulært tilbud: 17 kæmpestore gobeliner fra den kongelige franske gobelinfabrik, udlånt af Mobilier National i Paris.

I år står en håndfuld ganske særlige, franske gæster på listen, da gobelinerne fra Mobilier National helt unikt udstilles på den største af de tre danske Sydhavsøer. Årets tema er ”TID”, og her repræsenterer gobelinerne en kombination af datid og nutid, når traditionelt håndværk og moderne motiver mødes. På festivalen kan gæsterne desuden nyde eksklusive udstillinger, underholdning, talks, teater og musik, som ikke kan opleves andre steder.

 

Gobelinernes rejse til LYS OVER LOLLAND

Det er første gang nogensinde, at de store gobeliner udstilles i Danmark samtidig med, at de aldrig før er blevet udstillet samlet og uden for et museum. Det er altså en helt unik mulighed og en historisk begivenhed, publikum kan være vidne til i august. Manufacture des Gobelins er det eneste væveri, der stadig producerer gobelinerne, og på fabrikken har de bl.a. produceret Dronning Margrethes Gobeliner, som var en gave til dronningen ved hendes 50-års fødselsdag. De smukke gobeliner er hævet på traditionel vis, og de unikke motiver kan nydes fra 16.-25. august i de rå omgivelser i Sukkerfabrikken i Sakskøbing.

Kunstinteresserede, historikere og frankofile – og alt derimellem – inviteres med til denne helt unikke udstilling for at nyde de smukke motiver og lade sig drage af det historiske vingesus.

 

Papirklip af dimensioner

Ud over store gobeliner vil der også kunne ses stort papirklip, når Steen Koerner Studio inddrager byrummet og integrerer det med store papirklip fra udstillingen ”Double Happiness” som optakt til deres udstilling og workshop for skoleklasser på Sukkerfabrikken. ”Double Happiness” drager paralleller til kinesisk livsfilosofi og H.C. Andersens måde at opleve verden på gennem lys, mørke og forskellige musikarter.

Dele af udstillingen vil i efteråret blive vist i Rundetårn i København.

 

Lyrik og poesi med Michael Falch Trio

Med et sæt, der bl.a. rummer helt nye sange, indtager Michael Falch scenen sammen med norske cellist Live Johansson og guitaristen Lars Skjærbæk. Det sker ved en intim koncert, som de har skabt specielt til LYS OVER LOLLAND. Foruden de nye sange kan publikum også nyde et bagkatalog, der strækker sig fire årtier tilbage, så det bliver en kunstnerisk oplevelse for både fans og nye lyttere.

 

Unik kunst, en skjult have og danske drengestemmer

På LYS OVER LOLLAND vises værker af markante kunstnere fra Lolland-Falster samt gæstekunstnere fra ind- og udland. Gæster kan opleve omtrent 22 udstillere samt en særudstilling med smykkekunst. Derudover vil der være spændende og overraskende events, hvor LYS OVER LOLLAND bl.a. sætter fokus på den “skjulte” japanske have på Kjærstrup Gods, som ikke før har været åbnet for offentligheden. Haven bliver bearbejdet med keramik af keramikeren Lars Dynes og kobles med aftenarrangementer på godset med sushi og kunstindslag i en sidebygning til haven.

Det Danske Drengekor gæster også LYS OVER LOLLAND og synger for gæsterne, og der vil blive vist forpremierefilm i rustikke omgivelser, afholdt spændende talks, vist danseshows og spillet unikke koncerter.

Læs mere om LYS OVER LOLLAND her på siden eller følg os på Facebook/Instagram for sidste nyt.
Det fulde program vil være tilgængeligt her på siden fra start juli.

Vi har den store glæde at kunne fortælle, at Lys over Lolland har vundet Artbeat Prisens Særpris 2019.

Prisen gives til en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har været et forbilledligt eksempel på, hvordan en uforudsigelig og original tilgang kan skabe rammerne for morgendagens kulturformidling. Artbeatprisen blev stiftet i 2013 af Have Kommunikation i samarbejde med Spar Nord Fonden.

Juryens begrundelse lyder således:
”Med Lys over Lolland er der over de forgangne to årtier blevet skabt en fantastisk kulturbegivenhed – mod alle odds. Kunst- og kulturfestivalen leverer oplevelser af højeste kvalitet, og det foregår på en vifte af spændende og innovative måder, der ikke er set før. Lyset, der tændes over Lolland/Gulborgsund, er således en metafor, som fungerer på mange niveauer. Begivenheden skabes på et økonomisk grundlag, som slet ikke er i nærheden af at være lige så stort, som det man finder hos andre lignende festivaler. Det bidrager kun til at gøre Lys over Lolland til en endnu mere imponerende begivenhed”.

Læs mere om vinderne af Artbeat Prisen 2019 her:
http://www.artbeatprisen.dk/2019-2/modtagerne/

Artbeat Prisen 2019

Vi har den glæde at kunne fortælle, at Lys over Lolland er nomineret til Artbeat Prisens Særpris 2019.

Prisen gives til en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har været et forbilledligt eksempel på, hvordan en uforudsigelig og original tilgang kan skabe rammerne for morgendagens kulturformidling. Artbeatprisen blev stiftet i 2013 af Have Kommunikation i samarbejde med Spar Nord Fonden.

Juryens begrundelse lyder således:
”Med Lys over Lolland er der over de forgangne to årtier blevet skabt en fantastisk kulturbegivenhed – mod alle odds. Kunst- og kulturfestivalen leverer oplevelser af højeste kvalitet, og det foregår på en vifte af spændende og innovative måder, der ikke er set før. Lyset, der tændes over Lolland/Gulborgsund, er således en metafor, som fungerer på mange niveauer. Begivenheden skabes på et økonomisk grundlag, som slet ikke er i nærheden af at være lige så stort, som det man finder hos andre lignende festivaler. Det bidrager kun til at gøre Lys over Lolland til en endnu mere imponerende begivenhed”.

Den endelige vinder af prisen offentliggøres torsdag den 14. marts imellem kl. 15.30-18.00 på teateret Sort/Hvid i København, hvor vi selvfølgelig vil være tilstede.

Læs mere om Artbeat prisen her:
http://www.artbeatprisen.dk/info/