PRESSEMEDDELELSE

PROJEKTRUM 16, – fra spire til talent (maj 2023)

Lys over Lolland sår et frø!

”Projektrum 16” er et spændende unge/børneprojekt, som udspringer af Kunst og Kulturfestivalen Lys over Lolland og tager således arven op og laver pop-up kultur i kulturarvsbygninger. ”Projektrum 16” gik i luften første gang i 2021, som en del af Lys over Lollands program på den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing. Nu sår Lys over Lolland et frø, og viderefører projektet i den røde Havnebygning i Nakskov fra d. 17 – 20 august 2023 for med fornyet styrke at sætte fokus på børn og unges kunst – og kulturscene.

Ny Talentpris.

”Projektrum 16” vokser ud fra idéen om at vise kunst og kultur med en høj kunstnerisk profil for og med børn og unge, og dermed sætte fokus på kunstens og kulturens værdiskabelse. Projektet er et bredt kultursamarbejde mellem de 6 kommuner i Kulturregion Storstrøm med særlig fokus på unge talenter (17-27 år) med tilknytning til Kulturregion Storstrøm. Projektrum 16 inddrager derfor også Kulturregion Storstrøms Kommuners best practice kunst og kultur indsatser, samskaber med unge og bygger bro til unge festivalen GNIST. GNIST Festival afvikles på det gamle militærområde omkring Stevns Fyrcenter og er en festival for unge, af unge.

Projektrum16s censurerede talentudstilling er et samarbejde med Rønnebæksholm, Kunsthal 44Møen og Fuglsangkunstmuseum som udgør juryen for udstillingen, og som dermed også vil udpege vinderen af Projektrum 16s talentpris 2023. Netop nu er der åbnet for ansøgning til talentprisen. Se mere på Lys over Lollands hjemmeside https://www.lysoverlolland.dk/projektrum-16-open-call/ , Projektrum 16 Instagram og Facebook.

Bredt spændende program.

”Projektrum 16” har fokus på at synliggøre alle led i fødekæden – fra spirer til talenter, og programmet d.17.-20. august byder derfor også på mange andre spændende aktiviteter. I løbet af festivalens fire dage ønsker vi at kunne berige en masse børn og deres familier med sjove, inspirerende og finurlige oplevelser. Det samlede program vil derfor bestå af kunstneriske workshops, musik, lyrik, talks, film, teater, recycling marked og meget mere. Festivalen er derfor spændende for børn og unge i alle aldersgrupper, samt kultur- og uddannelsesinstitutioner, skoler og dagtilbud – men alle er velkommen til at kigge forbi og lade sig inspirere og engagere i gode kulturoplevelser.

”Projektrum 16” er ledet af Mini Blume, som i mange år har været en del af Lys over Lollands børne- og unge program. Hun har tidligere været bosat på Lolland, hvor hun i 15 år arbejdede med kunstnerisk praksis med børn og unge. I dag er Mini Blume leder af billedskolen, BGK Artlab og udstillingsplatformen Artspace Transit på Kulturværftet i Helsingør.

Kontakt:

Susanne Grue Jørgensen v/Lys over Lolland, mobil: 20483003

Mini Blume v/Projektrum 16, mobil: 51279223